[Hvad vil det sige, at noget er løseligt ?], spørger jeg.
“Kan problemet løses, er det løseligt - det kan vel ikke være anderledes (?)”, svarer han fraværende.
Jeg ånder lettet op. Så kan jeg vist godt sige ja til tilbudet, selvom det forekom mig højt.
[Har du nogensinde prøvet lykken ?], spørger jeg.
“Ja, tit !”, svarer han fornøjet.
[Hvordan var den så ?], smiler jeg.
“Hvordan var hvad (?)”, tøver han.
[Hvordan var lykken ?], gentager jeg.
“Hmm(?)”, sukker han.
Måske er lykken opreklameret, tænker jeg ved mig selv.
“Hvad synes du så om at færdes under åben himmel ?”, spørger han.
[Hmm - det føles ok], svarer jeg.
Jeg tænker et øjeblik på alle de godtroende, der har ventet forgæves ved himlens port.
“Skriges eller skråles der i den ?”, indvender han.
Han sætter hånden op til øret og lytter.
“Det er jo det sikre tegn”, hvisker han. “Hører du nogen skrige i vilden sky - så er der en vilden sky et sted i nærheden”.
Vi lytter begge intenst.
Måske kan jeg høre en fugl skrige et sted.
“Nogle mennesker er jo ydere og andre er nydere”, forklarer han med et suk og fortsætter. “Og da der jo generelt er en tendens til ghettodannelse - er det jo absolut forventeligt, at ydere finder sammen med andre ydere og hvorved yderområder opstår.
Jeg smiler ved tanken. Det lyder som et dejligt sted.
“Der er bare det mærkelige”, fortsætter han, “at der næsten ingen ydere er i yderområderne i Danmark (?)”.
[Hvordan starter en drøm ?], spørger jeg.
“Hmm (?)”, svarer han og spørger: “Mener du sådan handlingsmæssigt eller fysiologisk ?”.
Jeg ligner et stort spørgsmålstegn. Han skal lige til at forklare det hele - men så viser jeg ham annoncen.
“Hmm (?)”, siger han og grubler lidt: “Drømme har jo en relation til hyppige øjenbevægelser - det må være det der hentydes til”.
Jeg forstår ikke lige, hvad han mener.
Han fortsætter forklaringen: “Det må lyde grimt når den starter - så folks øjne flakker af nervøsitet”.
[Nåe sådan], sukker jeg og lægger annoncen væk.
“Atomvåben kan ikke tilintetgøre noget som helst”, indvender han.
Jeg måber. Jeg var sikker på, at sådan nogen var ret farlige.
“Det er en konsekvens af relativitetsteorien”, fortsætter han: “Masse kan blive til energi, og energi kan blive til masse, men ingen af delene kan blive til intet!”.
Nu er jeg mere rolig. Det lyder jo rimelig ufarligt.
[Hvad er en svedske egentlig ?], spørger jeg.
Han smiler. “Det er et gammelt køkkenredskab fra Sydstaterne”.
Han kan godt se, at jeg er overrasket, så han fortsætter: “Slaverne transpirerede meget, når de arbejdede inden døre - også når de lavede mad. Suppe var meget populært dengang, og når slaverne lavede den, var den ekstra kraftig i smagen - men havde desværre tendens til at skumme meget”.
Han checker lige om jeg er med - det er jeg ikke.
Han forsætter: “Derfor brugte man en særlig harpiksbelagt ske - en såkaldt svedske, til at røre i suppen, hvorved der kom styr på det med skummet.
[Hmm(?)], grynter jeg. Han har jo nok ret - men jeg ved ikke, hvad jeg skal sige.
“På vore breddegrader brugte man ordet for den stilling ægtefolk indtog, når de lige havde sat en ny efterkommer i værk”, tilføjer han. “I vore dage foregår den slags jo kunstigt uden så meget transpiration - men det sker da stadig at man hører om nogen, der ligger i ske”.
[Hmm(?)], grynter jeg. Det lyder som en rigtig forklaring.
[Hvad er det her ?], spørger jeg lidt efter og viser ham en pose med svedsker.
“Det er svesker”, svarer han fraværende. “Det er tørrede blommer”.
[Hmm], svarer jeg og spiser en. Den smager lidt af sydstater og gamle dage.
[hedder det en eller et tøbrud ?], spørger jeg.
“Hmm (?)”, svarer han og fortsætter: “Når man har med brude at gøre, kan man aldrig vide sig sikker”.
[Hvad er forskellen på fortid og datid ?], spørger jeg.
“Hvis du fortæller om det - er det datid”, forklarer han.
[Hmm..], svarer jeg, og lader det forblive fortid.
